Foreningens struktur

Bornholms Frie Familieklub er opbygget som en demokratisk forening.

Foreningen har vedtægter, en bestyrelse og en årlig generalforsamling.

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes én gang årligt.

Hver medlemsfamilie har én stemme ved generalforsamlingen.

Ved den årlige generalforsamling besluttes det hvad foreningens penge skal bruges til og der vælges en bestyrelse.

Desuden kan der tages diverse beslutninger, ændres i vedtægter for eksempel, forslag om dette skal indgives mindst en uge inden generalforsamlingen således at medlemmerne har tid til at tage stilling. Kontingentet kan også hæves og sænkes.

Under generalforsamlingens sidste punkt; eventuelt, kan alting diskuteres, men man kan ikke reelt beslutte noget.

Det er muligt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling jævnfør beskrivelsen i vedtægterne, hvis det er nødvendigt. Dette f.eks. hvis der er en specifik problematik eller et projekt foreningens medlemmer skal tage stilling til.

Bestyrelsen står for foreningens daglige drift. 

Bestyrelsen sørger for at de beslutninger der er blevet taget på generalforsamlingen, bliver ført ud i verden.

Under bestyrelsen findes der flere forskellige arbejdsgrupper eller ansvarlige for specifikke arrangementer eller projekter.

Fest-udvalg (Elisabeth, Ditte F, Helle)

Særlig Behov gruppen (Sissel)

Torsdagsklubs-ansvarlig (Elisabeth)

Disse arrangørgrupper eller ansvarlige personer samarbejder med bestyrelsen.

Den nuværende bestyrelses vision er, at vi med tiden kan få flere, der bliver ansvarlige for forskellige aktiviteter og projekter under foreningen. Og at flere af de faste aktiviteter bliver varetaget af medlemmer som ikke er i bestyrelsen, således at bestyrelsen kan fokusere på de “store linjer” og så vi får flere af vores medlemmer involveret i forenings daglige drift.